mandag, april 06, 2015

Endnu et musealt indgreb

På hjemrejsedagen besluttede vi, at besøge The Metropolitan Museum of Art som ligger lige på den anden side af parken. På vejen derhen så vi denne entusiastiske fyr træne rulleski:

Jeg løb efter ham med henblik på et interview og han fortalte, at han trænede for at holde sig i form - ikke noget med Vasaloppet osv. Men ud fra rygsækken, at dømme kunne det godt se ud som om han var på langtur :-)

Ved billetteringen på museet blev jeg oplyst, at jeg kunne betale et hvilket som helst beløb. Og da gerne højere end den foreslåede pris på 25 USD. Fint, at studerende og fattige kan komme ind for mindre og jeg synes egentlig, at det er en snedig måde at fundraise på. Men om det batter noget ved jeg ikke. 


Vi vidste det var stort, men mistede næsten pusten da vi kom ind i udstillingerne.

Her var en ret omfattende udstilling af rustninger fra starten af 1500-tallet og frem. 


Denne herover påkaldte sig opmærksomhed - kig godt efter! Hele samlingen stammer, som i øvrigt flere andre, fra en privatperson som så har doneret den til museet.

Jagtgudinden Diana har en fremtrædende placering - her i en afstøbning fra 1928 lavet efter kunstneren, Augustus Saint-Gaudens' død.
Ditlev til venstre - Diana til højre.

Carsten nederst - Diana øverst. 

Der var også udstillet tre af de vanvittigt flotte Fabergé påskeæg. 

Dette har inden i sig en lille billedserie af danske kongelige residenser. 



Også dette museum har en fin app som kan søge efter i sin app store. Maden var godkendt og museumsbutikkern var koloenorm - det var lige før jeg fik lyst til at købe noget!
Mette mobiliserede igen idag stealth mode og købte intet.

Men som en slags ekstra test man skulle igennem havde de også en butik i JFK lufthavnen terminal 4...

Med disse to stemningsbilleder siger vi farvel til New York. Næste gang bliver en anden slags besøg for nu har vi prøvet alle seværdighederne. Tror jeg nok...

søndag, april 05, 2015

Blæsende indtryk

Energiske begav vi os ned til Battery Park på Manhattan's sydspids hvorfra færgen til Liberty og Ellis Island sejler. Det blæste dog en Pelikan så stiv, at vi mistede lysten. Men mågen på billedet nød det!


På nærmeste Starbucks (http://www.starbucks.com/) lagde vi nye planer. Egentlig sært, at deres aktiekurs faldt i de første dage vi var i New York, men nu retter den sig da lidt...


Brooklyn Bridge var på vejen nordover og vi gik et stykke ud, men blæsten og trafikstøjen var kraftig og vedholdende. 

Vi kom ikke til Brooklyn, så det er på huskelisten til næste gang.

Videre nordpå gik vi igennem China Town som starter pludseligt. Fra den ene lygtepæl til den anden er der anden udsmykning og andre skilte. 


Der var alverdens tørrede kryb- og havdyr med både skjold og skæl til salg. Nøjagtig som på et marked i Shanghai.


Et par gader nordpå starter Little Italy (http://en.m.wikipedia.org/wiki/Little_Italy,_Manhattan) og dér følte vi os lidt mere på hjemmebane rent kulinarisk. 
Skiftet var igen markant. 

I Mulberry Street spiste vi frokost på Benito One (http://www.benitoone.com) hvor maden var god medens glas og bestik ikke havde fået samme opmærksomhed. Der var også andre restauranter som så hyggelige ud.
Mulberry Street (http://en.m.wikipedia.org/wiki/Mulberry_Street_(Manhattan) var engang kendt som et fattigt og kriminelt kvarter som Jacob Riis dokumenterede allerede omkring 1890:

Folk i almindelighed og børn i særdeleshed levede ikke bare fattigt, men direkte kummerligt. Jacob Riis kom fra Ribe og vi så hans fødehjem på torvet ved Domkirken sidste sommer. 
For 110 år siden holdt han foredrag om sine observationer for at få opmærksomhed rettet mod de fattiges levevilkår. 

Det har helt sikkert hjulpet for meget af slummen blev revet ned og erstattet med nye boliger. Læs mere om Jacob Riis her:  http://en.m.wikipedia.org/wiki/Jacob_Riisog læs bogen Den Ideelle Amerikaner af Tom Buk-Swienty 

Vi nåede også lige at se George Washington buen hvor der i øvrigt var linet op til verdens største pudekamp med cirka 5000 deltagere. 

Amerika er også fuld af håb og dette skilt uden for en skønhedssalon på 5th Avenue siger meget:


Så tog vi på MoMa (museum of modern art) som har alverdens ting udstillet. Minecraft, pacman, space invaders, Bang & Olufsen, Vincent Van Gogh, Henri Rousseau og jeg ved ikke hvem. 

Herover: Minecraft

Herover: god smag i musik


Herover: Henri Rousseau

Herover: Vincent Van Gogh

Herover: René Magritte

Museet har en fantastisk app som fortæller om kunstværkerne. Prøv selv, at søge på moma i din appstore.

Ditlev og jeg havde en hyggelig monolog om overgangen fra post-impressionisme til abstraktion. Vi kom også til at tale om nazisternes entartete Kunst definition som fik dem til at smadre eller brænde alverdens genstande og malerier.
Cafeen var enestående god og Mette gik igennem de to museumsbutikker i stealth mode uden at købe noget.

I dag lykkedes det os ikke at spise aftensmad som vi tror, at amerikanerne gør. Vi fik nemlig rester fra i går og kom til at tale om, at vi glemte at drikke sodavand til maden både i går og i dag. Vi bliver aldrig lige så fede som amerikanerne!


lørdag, april 04, 2015

Matador i New York

FREDAG
Vi trængte til at fordøje alle indtrykkene og hyggede langsomt med det nye Matador spil i en særlig New York udgave. Så lærer Ditlev engelsk undervejs samtidig med at vi hygger os. 
I spillereglerne står der: Husk, det gælder ikke om at vinde, men om at de andre spillere går konkurs! 

Meeen...... over frokost kom vi alligevel langs. Guggenheim museet ligger lige ovre på den anden side af parken og det er altid så forfriskende at kigge på kunst og arkitektur. 

En del af den permanente udstilling er Thannhauser samlingen hvor der hang fine billeder af Pablo Picasso fra hans impressionistiske tid (man kan altså se hvad det forestiller) samt Monet, Manet, Degas og flere andre som var på vej omkring år 1900. Men Kandinsky samlingen var lukket af, hvilket var kedeligt for i den kan man følge skiftet fra impressionisme til det ret så abstrakte... Men istedet kan man downloade app'en og se det hele på den lille skærm 
https://appsto.re/dk/7R_WJ.i

Der var også en time lang "udstilling" hvor to personer sad også læste store tal op fra hver sin bog. Den bundfældede sig ikke rigtig hos mig, men det kan jo pludselig komme....


Vi fandt den nørdede specialudstilling helt nede i kælderen om arkitekten Frank Lloyd Wright (http://da.m.wikipedia.org/wiki/Frank_Lloyd_Wright) som tegnede museet i midten af sidste århundrede.
Han har også skitseret et middelklasse hus Usonia som er opført i forskellige varianter rundt i USA.

Det gav os lige en ide til den kommende tilbygning. Det gjorde restauranten også:


For 8 siden besøgte vi Guggenheim museet i Bilbao og det var en anden oplevelse, idet der er meget mere moderne kunst. Se nærmere i app'en 
https://appsto.re/dk/yRnZA.i

I dag fik vi gået små 5 km, hvilket også var nødvendigt når man betænker hvilket aftensmåltid vi senere fik. 

På vej hjem gennem parken satte vi os på en bænk og under paraplyerne koblede vi helt af ved at lytte til Æ lille frø (å synnejysk)

Køb den her https://appsto.re/dk/F2fXw.i

Man ser jo så meget i en storby, men at Central Park har en indgang kun for ingeniører kan vel egentlig ikke undre?


Vi kiggede godt efter, men fandt ingen tilsvarende for hverken tandlæger eller kirurger...

Vores medbragte havregryn er spist op og rugbrødet kører på sidste skive, så nu skulle vi prøve at leve på amerikansk. Vi købte derfor take away mad fra supermarkedets deli, varmede det i mikrobølgeovnen, kasserede al emballagen og spiste det i sofaen foran tv.

Men inden vi gjorde alt dette havde vi selvfølgelig spist os mætte i snacks:

Den sidste var ret spøjs. Tørret kål indsmurt i en blanding af hvidløg, basilikum, rødløg osv. smagte det faktisk nærmest lidt fed-oste agtig. Lige noget for mænd og veganere. Køb det på http://www.nynaturals.com - det bliver lavet ovre i Brooklyn på The Kale Factory.