søndag, februar 15, 2009



Fredag eftermiddag faldt Ditlev på den allernederste del af skibakken. Skiene røg af, men han fik et skrub og var temmelig ked af det og klagede over ondt i foden og kunne i støtte på det ene ben. På vej hjem om lørdagen kørte vi til hospitalet i Lillehammer og konsulterede en læge. Heldigvis var intet brækket, og forstuvningen fortager sig i løbet af nogle dage. Vi kørte herfra til Larvik og sejlede hjem med Color Line kl 22.15 med ankomst til Hirtshals kl 02.00. Lidt af en prøvelse at sejle på den tid af døgnet - lyset dæmpes ikke på færgen og højttaleranlægget kommer med mange gode tilbud selvom klokken nærmer sig midnat. Denne skiferie vil blive husket længe - især for det gode vejr og de få mennesker på pisterne og på løjperne.

fredag, februar 13, 2009

Kæder

Uden kæder går det ikke! Når man forlader vejen i dalen og kører op mod hytteområderne i fjeldet er man som oftest bedre tjent med kæder end uden. Moderne snekæder er meget enkle at montere og det tager kun 15 min at montere begge hjul. Gør det hellere i dalen end midt på en iset vej. I morgen skal vi hjem og på vejen skal vi på sightseeing og se stavkirken i Ringebu og et museum i Oslo og måske kan det passe med en kop kaffe hos venner på vej nedover. Men det vigtigste er selvfølgelig sportsbutikkerne i Lillehammer.

Blåbærfjeldet 1022 m.o.h.

Det blev nu kun mig selv som kom ud på du længere tur på klassisk langrend. Mette brugte dagen på alpinbakken - både sammen med Ditlev og på skiskolen hvor de lærte at køre på én ski både op med liften og ned ad bakken. Den anden ski blev efterladt ved bakkens fod. Instruktøren fik dem lært nogle meget fine slalomsving. Ditlev har løst lidt selv med Mette lige ved siden af og han har ret klare meldinger om hvilke lifte der er sjove. Ærgerligt at han ikke nåede skiskolen i år, men det nås nok næste år. Jeg kørte en kort tur på 5 km i formiddags og efter frokost fik jeg en dejlig tur rundt på lysløjpen (med et stop i udsigtstårnet hvor man kunne se fjeldtoppene i Jotunheimen) og videre rundt på de nære løjper, i alt små 15 km. Det var ca 10 minusgrader og helt perfekte forhold for langrend igen i dag. Til aftensmad fik vi pizza - den til børnene blev dekoreret efter alle kunstens regler.

onsdag, februar 11, 2009

Valsfjellet

I dag kom Ditlev endelig på ski. Skoldkopperne er på retur og han har nu stor lyst til at komme ud i sneen. Det blev til 7-8 ture i forskellige lifter og 2 gange varm cacao inde på Per Gynt caféen. Dagens billede er fra Valsfjeldet hvor min nevø Mads og jeg afprøvede den blå og den grønne piste. Sidst på dagen faldt temperaturen til minus 15 grader og vi blev lidt kolde i liften. Vejrudsigten for torsdag/fredag er fantastisk og Mette skal på skiskole én gang til. Og så skal vi på en voksentur rundt på højfjeldet på langrendsski.

tirsdag, februar 10, 2009

Skiskydning

Der har gået frasagn om en hidtil ukendt dansker som rummede et enormt potentiale indenfor moderne biathlon. Folk har diskuteret om det var i dag han ville vise sig på Gålå skistadion. Men han kom ikke. I stedet så man den velkendte type i stramt NSP konkurrencetøj www.nsp.gl - helt uden kondition men med toptunet udstyr. Spøg til side, Mette og jeg var tilmeldt et lille kursus i skiskydning og vi var spændte som flitsbuer. Vi fik lov at træne lidt, men med strafrunder for hver forbier. Løjpen var ca 550m og strafrunden ca 30m. Mette skød 2 runder fejlfrit, jeg havde til gengæld flere, langt flere strafrunder! Det var en stor eftermiddag og jeg kan mærke at næste gang vi ser world cup biathlon i tv bliver det med lidt større indlevelse. Vi ser frem til VM i Sydkorea som starter på lørdag. Ellers er dagen gået med skiskole på alle niveauer, brødbagning og - lige inden maden - omhyggelig foldning af servietter. Morgendagens vejrudsigt lyder på klart vejr.

Det fine vejr fortsætter

På vores 2. dag var der bare det allerfineste skivejr jeg kan huske. Vindstille, høj sol og minus 10 fra morgenstunden. Op ad dagen blev det lidt varmere og jeg løb en dejlig tur rundt om Triltåsen og til Wadahl Høgfjellshotel www.wadahl.no i alt 17 km. Resten af familien er på skiskole for at blive dygtigere til slalom. Instruktørerne er gode og de lærer meget. Ditlev og hans kusine Anna har to dage i træk gennemført demokratiske afstemninger om indførelsen af en ekstra slikdag. Med kunstfærdigt udformede stemmesedler kunne det næsten ikke gå galt og begge dage blev resultatet 6-1. I går blev der så slikkapløb udendørs og Mads fik prøvet at gå på snesko i den dybe sne.

Feriens første dag.

Efter forsinkelsen i Aalborg og bookning af ny færge endte vi i Larvik kl 21.15 og havde så 7 timers kørsel foran os. Det havde sneet kraftigt dagen lang så vi var spændte på føret. Men der var ingen problemer, vi kunne køre ca 60 km/t på hele turen. Kæderne kom på i Harpefoss og så kunne vi køre op på fjeldet uden problemer. De voksne kom på skiskole og mandag skal Anna også på skiskole. Som en kuriositet er Mette og jeg tilmeldt skiskydningsinstruktion tirsdag eftermiddag. Dét bliver spændende! Jeg har prøvet 2 gange før og evnerne til trods er det meget underholdende.

lørdag, februar 07, 2009

Rejseplanerne er ændret!

Pga lidt sygdom kunne vi ikke nå den planlagte afgang med Stena Line Frederikshavn-Göteborg, så den billet er ombooket til en anden god gang. I stedet skal vi sejle med Color Line fra Hirtshals til Larvik i aften. Det sner kraftigt i sydøstnorge og i Oppland hvor vi skal hen. Men vi kan følge vejmeldinger fra Statens Vegvesen på http://www.175.no som er en side der kan læses på en mobiltelefon.

onsdag, februar 04, 2009

Klargøring til Gålå 2009



Her til aften satte jeg bærearme og tagboks på bilen og nu er vi så småt ved at være klar til årets skiferie i Gålå som ligger 90 km nord for Lillehammer.

Vi har lejet en hytte gennem Gålå Fjellhytter as som ejes af en dansk famile.

Der er meget at glæde sig til - på dette kort kan man i dagtimerne se hvor løjpemaskinerne kører og preparerer.

Bemærk den røde pil på billedet - den peger på brobizzen som nu også kan anvendes på betalingsveje og -tuneller i Norge. Læs mere her.

Læs videre når turen starter.