tirsdag, marts 01, 2011

Fotos fra Planoiras 2011

Så kom der lige en mail med et venligt tilbud om at købe billeder af mig selv fra løbet forrige søndag. Jeg slog selvfølgelig til for det er sjældent at jeg har lejlighed til at studere min egen teknik. Ved at sammenligne billederne med hvad jeg har lært og set på video kan jeg tydeligt se at der skal arbejdes meget mere med balance, vægtoverførsel, fysik, kondition og vægt. Først derefter kan det komme på tale at opgradere udstyret.


Dette billede synes jeg bedst om!

Ser man trætheden?

lørdag, februar 26, 2011

Morgenstemning

Så blev det afrejsedag og vejret viser sig fra sin bedste side. Skyfri alpestemning og minus 5 grader.


Skiskole afslutning

Fredag var der afslutning i Ditlev skiskole og det foregik ved at børnene skulle køre gennem en lille slalombane på den bakke de kendte godt fra ugens undervisning. Ligesom i rigtige slalomkonkurrencer var der to gennemløb. Ditlev bane var ikke særlig stejl, men for de mere øvede var der sat en ret svær bane op og den klarede alle børnene. Selvfølgelig.
På billedet er Ditlev og hans veninde Anna sammen med skilærer Christoph.



fredag, februar 25, 2011

Skiløb som for 150 år siden

I formiddags mødte jeg to schweiziske mænd som var iført skiudstyr som på tipoldefars tid. Skiene var korte - fra hælen og så en 40-50cm frem for skoen. Tykkelsen var nok nærmere de to tommer og de bukkede op i spidsen som vi kender fra ski iøvrigt.

De kørte med én stav på ca 2.5m og brugte den både mellem benene og ved siden af som ror.
Tøjet var lige så "gammelt" - de lignede begge noget fra en svunden tid. Men farten var høj og de var gode til at svinge.


onsdag, februar 23, 2011

Kaiser-wetter heute

Så kom der lige en dag med solskin og minus 7 grader. Vi har været på Lavoz 2333 moh og kørt på både blå og røde pister under kyndig vejledning af Jens som kender området som sin egen bukselomme. Nu er vi hjemme til frokost med friskbagt pizza og banankage.

Startfoto

I langrendskonkurrencer sker det af og til at placeringer må fastlægges vha målfoto. Juryen må da studere filmklip ganske nøje for at se hvilken skisko der kom først over stregen.
For at undgå den slags postyr her i Lenzerheide bad jeg anden skiløber tage et startfoto i stedet.


tirsdag, februar 22, 2011

Skiskole i Lenzerheide - her er ca 50 skiinstruktører!

Best regards,
Carsten Helmuth
(from Nokia E66)

Planoiras Volksskilauf 2011

I går løb jeg den såkaldte Planiorino på 12 km fristil. Det er 6 år siden jeg sidst var til løb i fristil så jeg var spændt på formen og teknikken når der blev sat damp på kedlerne.
Men det gik forrygende alt taget i betragtning.

Der var minus 3 C og vindstille og jeg havde perfekte ski (smurt med Swix LH7). Kan næsten ikke huske at jeg har haft bedre glid. Løjpen var flad i starten og derefter fulgte 5 km med hårde modbakker og sving som krævede hyppige stil- og temposkift. Derefter 1 km nedkørsel i meget højt tempo (der fik jeg da overhalet nogen!) inden 2 flade kilometer ind mod mål. Min tid blev 52.42 min.

Bagefter var der pastaparty og præmieoverrækkelse nede i Mehrzweckhalle. Men først skulle vi igennem hornorkester og hele 5 danseshow udført af den lokale gymnastikklub.

Det var dejligt at løbe en rigtig konkurrence igen og det giver blod på tanden til at træne noget mere.




lørdag, februar 19, 2011

Transportdag

Tidlig op og køre til Hamborg for så at flyve til Zürich og derfra videre til Lenzerheide. Vi ankom her ved 1630-tiden og nåede at hilse på familien som boede her i sidste uge. Dermed fik vi staldtipsene om hvilke pister der er bedst nu. Her er usædvanligt lidt sne og løjpen til langrendskonkurrencen i morgen er kortet af pga snemangel.
Men den fine sneskulptur nede i byen står dog og fortæller at byen skal være vært for sidste afdeling af den alpine world-cup.



fredag, februar 18, 2011

Lenzerheide 2011

Så står vinterferien for døren og i år skal vi til Lenzerheide i Schweiz. Ferien starter med en langrendskonkurrence: 12 km skøjt og startlisten kan ses her. Bemærk, at jeg er eneste tilmeldte dansker! Pga lidt udstabile sneforhold er starten rykket til byen vi bor i, men så længe løbet kan gennemføres er jeg fornøjet. Detaljeret vejrudsigt kan ses her på dette link.
Vi skal bo sammen med Jens og Anette og deres to børn i deres lejlighed og i ugens løb skal vi nok nå langrend, skiskole, badning, grille pølser, gåture, solbadning og afslapning. Ja, og så lidt slalom naturligvis.....