tirsdag, februar 22, 2011

Planoiras Volksskilauf 2011

I går løb jeg den såkaldte Planiorino på 12 km fristil. Det er 6 år siden jeg sidst var til løb i fristil så jeg var spændt på formen og teknikken når der blev sat damp på kedlerne.
Men det gik forrygende alt taget i betragtning.

Der var minus 3 C og vindstille og jeg havde perfekte ski (smurt med Swix LH7). Kan næsten ikke huske at jeg har haft bedre glid. Løjpen var flad i starten og derefter fulgte 5 km med hårde modbakker og sving som krævede hyppige stil- og temposkift. Derefter 1 km nedkørsel i meget højt tempo (der fik jeg da overhalet nogen!) inden 2 flade kilometer ind mod mål. Min tid blev 52.42 min.

Bagefter var der pastaparty og præmieoverrækkelse nede i Mehrzweckhalle. Men først skulle vi igennem hornorkester og hele 5 danseshow udført af den lokale gymnastikklub.

Det var dejligt at løbe en rigtig konkurrence igen og det giver blod på tanden til at træne noget mere.