tirsdag, marts 31, 2015

Kold kulde i storbyen - gratis sightseeing

IVi vågnede tidligt og alle lå åbenbart og lyttede til alles åndedræt, men henad kl 05.30 stod vi op. Og fik grød. 

Mette havde spottet, at Staten Island Ferry http://www.siferry.com/ gratis sejler med passagerer mellem sydspidsen af Manhattan og Staten Island. Vi var ikke de eneste turister det havde regnet ud at man sejlede tæt forbi Frihedsgudinden http://www.nps.gov/stli/index.htm

Det var også imponerende, at se Manhattan's skyline. 


Tilbage igen vadede vi lidt rundt i finansdistriktet hvor vi på Wall Street kom forbi Federal Hall (læs mere her: http://en.m.wikipedia.org/wiki/Federal_Hall) med en kæmpe statue af George Washington udenfor. 

Så fandt vi en pizzabar og spiste os mætte i pizza. Dagen igennem var vi på Starbucks 3 gange - første gang for at få kaffe og varmen. De næste gange for at få varmen og kaffe.

Så så vi mindesmærket efter World Trade center (http://m.911memorial.org/) som var utrolig smukt og et værdigt minde efter alle de som omkom i terrorangrebet. 

Køen til selve museet var lang, så vi dryssede over til Fulton St stationen. Men her blev vi mystificerede over at skulle finde tog 2 eller 3: tag trappen ned. Og da vi var nede: tag elevatoren op. Men vi gik i ring og ring og ring. Til sidst måtte vi op i dagslys og finde en anden metrostation.
Dagen sluttede med æggekage og lidt iPad inden vi gik i seng tidligt.


mandag, marts 30, 2015

Uendeligt udsyn og dejlig jazzmusik på Blue Note


Man kan næsten ikke forestille sig en dag der ikke starter med havregrød så vi har gryn og kanelsukker med hjemmefra. Skråt overfor Blue Note jazz klubben ligger der en havregrødscafé som også har set lyset:
Den ligger i Greenwich Village og den prøver vi lige en anden dag. 

Besøget på den berømte jazzcafé Blue Note var arrangeret af Mette som havde spottet at Combo Nuvo spillede til brunch søndag formiddag. Musikken var dejlig og her er et klip fra en tidligere koncert 

Men maden... 
Mette og jeg kunne overleve, men stakkels Ditlev fik 3 cm tyk toast stegt i smør med kanel med sirup og æg som tilbehør....


Mega god stemning under koncerten!

Ude i den stærke forårssol slentrede vi rundt i Greenwich Village og fandt en thrift shop hvor man kunne købe alt fra 70'erne!

Vi slentrede op ad 5th Avenue for at besøge Empire State Building http://www.esbnyc.com/ Billetter var købt og printet hjemmefra, så vi smuttede lige ind.


Udsigten fra den udendørs platform på 86. etage er betagende og man kan se alle New Yorks fem bydele herfra:

Det var betagende udsigt, men jeg undrede mig over, at der stort set ikke var både på hverken Hudson River eller East River. Enkelte helikoptere cirklede rundt i det fjerne. 

På billedet herover kan man skimte antennen øverst. Vi var også oppe på den lukkede platform på 102. etage, men det blev udsigten ikke så meget bedre af. Det kostede 1100 kroner for tre personer at komme helt op. (Besked til Aalborg Tårnet: giv den bare gas! http://www.aalborgtaarnet.dk/)

Bygningen blev færdiggjort i 1931 og er (selvfølgelig) lidt højere en Chrysler-bygningen http://www.tishmanspeyer.com/properties/chrysler-center som blev færdig året før.

Efter en lang dag er det bare dejligt at have en lejlighed og flade ud i sofaen inden sengetid... 





søndag, marts 29, 2015

Fødselsdag på Manhattan

Mette ønskede sig en "oversøisk rejse" sidste år i fødselsdagsgave og hvor jeg havde tænkt, at en dagstur til Göteborg ville have været nok, så endte det med en uge på Manhattan i New York!

På udrejsen blev vi opgraderet til første klasse på Delta Airlines. Hele pakken: stole der lavede sig om til en seng (fungerede fint for en mand på 190 cm), menukort med svære valg, små kager, endnu en servering inden landing, personlig biograf og i det hele taget en god stemning!


Vi har lejet en lejlighed gennem www.airbnb.com fordi vi gerne ville prøve at bo "som i New York" Det tror jeg umiddelbart er lykkedes. Lejligheden ligger i gangafstand fra Central Park. Det tager 1 time at gå ned til Empire State Building. 
Her er lidt koldt - som vejret i Danmark, men det var vi forberedt på. 


Udsigt til gården:

På Amsterdam Avenue fandt vi lige et øko-supermarked til at proviantere i:

Vi holdt os vågne så længe vi kunne, men selv første klasse tærer på kræfterne og vi gik spændte til ro. Slut på dag 1.