søndag, marts 29, 2015

Fødselsdag på Manhattan

Mette ønskede sig en "oversøisk rejse" sidste år i fødselsdagsgave og hvor jeg havde tænkt, at en dagstur til Göteborg ville have været nok, så endte det med en uge på Manhattan i New York!

På udrejsen blev vi opgraderet til første klasse på Delta Airlines. Hele pakken: stole der lavede sig om til en seng (fungerede fint for en mand på 190 cm), menukort med svære valg, små kager, endnu en servering inden landing, personlig biograf og i det hele taget en god stemning!


Vi har lejet en lejlighed gennem www.airbnb.com fordi vi gerne ville prøve at bo "som i New York" Det tror jeg umiddelbart er lykkedes. Lejligheden ligger i gangafstand fra Central Park. Det tager 1 time at gå ned til Empire State Building. 
Her er lidt koldt - som vejret i Danmark, men det var vi forberedt på. 


Udsigt til gården:

På Amsterdam Avenue fandt vi lige et øko-supermarked til at proviantere i:

Vi holdt os vågne så længe vi kunne, men selv første klasse tærer på kræfterne og vi gik spændte til ro. Slut på dag 1.