mandag, marts 30, 2015

Uendeligt udsyn og dejlig jazzmusik på Blue Note


Man kan næsten ikke forestille sig en dag der ikke starter med havregrød så vi har gryn og kanelsukker med hjemmefra. Skråt overfor Blue Note jazz klubben ligger der en havregrødscafé som også har set lyset:
Den ligger i Greenwich Village og den prøver vi lige en anden dag. 

Besøget på den berømte jazzcafé Blue Note var arrangeret af Mette som havde spottet at Combo Nuvo spillede til brunch søndag formiddag. Musikken var dejlig og her er et klip fra en tidligere koncert 

Men maden... 
Mette og jeg kunne overleve, men stakkels Ditlev fik 3 cm tyk toast stegt i smør med kanel med sirup og æg som tilbehør....


Mega god stemning under koncerten!

Ude i den stærke forårssol slentrede vi rundt i Greenwich Village og fandt en thrift shop hvor man kunne købe alt fra 70'erne!

Vi slentrede op ad 5th Avenue for at besøge Empire State Building http://www.esbnyc.com/ Billetter var købt og printet hjemmefra, så vi smuttede lige ind.


Udsigten fra den udendørs platform på 86. etage er betagende og man kan se alle New Yorks fem bydele herfra:

Det var betagende udsigt, men jeg undrede mig over, at der stort set ikke var både på hverken Hudson River eller East River. Enkelte helikoptere cirklede rundt i det fjerne. 

På billedet herover kan man skimte antennen øverst. Vi var også oppe på den lukkede platform på 102. etage, men det blev udsigten ikke så meget bedre af. Det kostede 1100 kroner for tre personer at komme helt op. (Besked til Aalborg Tårnet: giv den bare gas! http://www.aalborgtaarnet.dk/)

Bygningen blev færdiggjort i 1931 og er (selvfølgelig) lidt højere en Chrysler-bygningen http://www.tishmanspeyer.com/properties/chrysler-center som blev færdig året før.

Efter en lang dag er det bare dejligt at have en lejlighed og flade ud i sofaen inden sengetid...