Onsdag: Vi tussede selv rundt med Ditlev i børneområdet og hyggede os lidt. Men højdepunktet var nok alligevel en kop kakao med flødeskum nede på caféen. Om eftermiddage var det min tur til at løbe på ski og selvom det var nulføre, så besluttede jeg at ville gå en 10 km i klassisk stil. Bevæbnet med tre hårdvokse og en smøreklods gik jeg ned til Trysil Knut Arena (der er både konkurrenceløjper og en turløjpe). Den valgte løjpe gik ud af Ole G-vegen. Den kan du selv se på linket til løjpekortet.
Jeg gik hjemmefra ca 1430. Det var selvfølgelig først den varmeste voks (SWIX, Rød Extra, 0- +3 grader) der gav fæste, så det tog da også lidt tid.... Så afsted og hurtigt overhale tre svenske turister med smørringsfri ski. Første del af ruten er helt flad og halvvejs kommer der en længere, men flad stigning, så det burde jo ikke volde nogen problemer, men hurtigt gik det nu ikke. Jeg asede og masede og kom derefter op i hytteområdet, hvorefter der kun var et par km tilbage inden nedkørslen på den alpine transportløjpe. Men hurtigt gik det nu ikke og jeg svedte som en gris. Sporene var nu heller ikke perfekte alle steder og lige da turløjpen var slut hørte jeg en dyb motorlyd bag mig - og vupti - der kom løjpemaskinen og trak det flotteste spor! Nå, men over på den anden side af asfaltvejen og så ned (i plov og mørke). Jeg spottede vores eget område i tide og gik over til huset (på bævrende ben). Mette's kommentar var: Hvor langt har du kørt - du har været væk i flere timer! Klokken var da 1730. Jeg aner faktisk ikke rigtig hvad tiden er gået med, men jeg var da fuldstændig udaset og måtte straks ind på briksen med en dåseøl, peanuts og et bilblad - bare sådan lige for at komme lidt til mig selv igen. Efter badet måtte jeg tage et blund inden jeg var klar til aftensmaden. Tidligt i seng og en hel masse tanker om en kondition, der pt. er ude af drift.
