Lørdag: Mette og Ditlev fik løbet rigtig mange ture sammen på piste 21 (kaldet eventyrbakken). Ved frokosttid var problemstillingen – hvordan kommer vi hjem uden bil? Løsningen blev, at Mette og Ditlev tog T1 op og kørte hånd i hånd ned af piste 13. Det gik vist rigtig godt – Ditlev havde god balance og havde nydt turen op og ned. Jeg, derimod, måtte som sædvanlig skøjte hjem. Op ad bakke. På slalomski. Uden stave. Men det giver god motion…
”Noen, vær snill og kom meg til undsætning - eg har blitt halvt nordmann!”
”Noen, vær snill og kom meg til undsætning - eg har blitt halvt nordmann!”
Jeg har en svaghed for norske oste, Aftenposten (skriver både om biler, skiskydning og langrend), hjemmebagt brød og en kop kaffe og tog derfor ned i Trysil bygden for at proviantere. Fik foretaget de absolut nødvendige indkøb af 8 forskellige slags brunost, bl.a. den nye Misvær fra Tine Meierierne som jeg blev anbefalet af min kollega Trond Solstad Bertheussen. Den er helt lys i forhold til de øvrige og jeg skal nok skrive en vurdering her på bloggen. Jeg fandt også noget ukendt granulatost med kommen og desuden skiveskåret storfekjøt, røget rensdyr og fenalår. Det skal spises næste weekend når familien kommer til Aalborg for at fejre min fødselsdag.
Det gamle snetermometer var gået itu og blev i dag erstattet med et nyt - model T95 fra SWIX.
Og så ned på skistadion igen. Gode gamle Trysil Knut. Arena.
Først af sted på klassisk ski, men fæstevoksen fra forleden var nu for varm og sneen klampede monsteragtigt under skiene. Jeg gad ikke stå med voksfjerner ved bagagerumsklappen på en kold p-plads, så tilbage og skifte til mkine Fischer RCS skøjteski.
Mette siger, at mine overarmsmuskler har fået de rette konturer igen. Men jeg siger, at musklerne ikke er blevet større, men de er blot hævede som følge af den helt urimelige omvæltning de har været udsat for i denne uge. Fra produktchef-overarme i sidste uge til World Cup biceps i denne! Energien var næsten forsvundet – jeg trængte til en hviledag, men kørte alligevel to en halv omgang inden redningen kom i form af et telefonopkald med besked om at aflevere Ditlevs skistave ovre i skiudlejningen. Det mest muntre indslag var mødet med løjpeprepareringsmaskinen – indrømmet, jeg er fascineret af både form, funktion og hestekræfter.
Her til aften havde Stine og Mette lavet en bradepande lasagne. Sammen med et glas rødvin var det et super måltid. Vi fik ordnet de praktiske detaljer, pakket tasker og besluttet at vi vil på Vikingeskipshuset på Bygdøy inden vi skal besøge Uiloq og Øystein Slettemark og deres tre børn i Nittedal søndag eftermiddag. Hjemrejse via Oslo søndag aften – der er meldt op til 18 m/s på Skagerak.
