Torsdag: I dag har været en fin dag for alle. Vi trak Ditlev ud på transportpisten i morges sammen med alle de andre børn, og placeret mellem benene på mig fik han vist endelig knækket koden til skiløb! Han hvinede og grinede og kunne bagefter detaljeret berette om hvordan det kildede i maven. Da vi kom derned fortsatte
vi må Smotte banen og hoppede henover nogle af
figurerne. Bagefter startede Ditlev som planlagt på sit Smotte-hold. Da jeg kunne se, at nu gik det rigtig godt fandt jeg selv på, at jeg lige kunne skøjte hjem og hente bilen som vi jo ikke havde taget med. Det var så mindst 500 meter tilbage af transportpisten - altså på slalomskiene - i stort tøj - uden stave i plus 1 grader! Der var varmt i armhulerne ved ankomsten.... Da jeg havde skiftet sko og skulle ind i bilen oplevede jeg en forsmag på alderdommen: på grund af den (hårde?) tur i går og turen op af bakken måtte jeg løfte mine egne ben ind i bilen!
Om eftermiddagen tog Mette ud på slalomski (nu var de rustne kanter også holdt op med at trække kakaofarvede spor henover sneen). Hun kom helt op på toppen og havde haft en fin eftermiddag sammen med sin bror Mads.Sidst på dagen var det så min tur til at komme ud på langrendsskiene. Jeg valgte skøjt og varmede lige lidt op ved at skøjte lidt op af den nederste del af alpinpisterne - og gik derefter ned på Trysil Knut Arena. Først den rigtige vej rundt på lysløjpen (som jeg troede var 3 km....), så en kort pause og en slurk vand, af med trøjen og denne gang med uret startet. Det tog 20 minutter at skøjte turen (denne gang modsat). Jeg var jævnt svedig, fuldstændig udaset og fik igen de der tanker om en kondition, der må være gået på pension i 40-års alderen.... For en sikkerheds skyld spurgte jeg lige en jente som kom for at træne, hvor lang den løjpe egentlig er?
Svar: 2,5 km. Dermed voksede min kilometertid lige fra 6 til 8 minutter.... (til sammenligning kører de hurtigste i World Cup ca. 3 minutter/km - og ja, det er dem jeg sammenligner mig med....)
Konklusion: der skal opstilles et nyt personligt mål (Vasaloppet, Marcialonga, Birkebeinerrennet (for hård?), en håndfuld lokale halvmarathons, noget svømning på tid, noget cykling og farvel til øl på hverdage....)
PS: hvis kantinelederen fra WIP hjemme på Sonofon læser med her, så skal vi nok også have nogle endnu mindre tallerkner, så vi eliteløberaspiranter ikke kommer til at forspise os i den lækre mad! Desuden skal vi også have mulighed for et lille måltid klokken 10 og endnu et klokken 14.30 - vores blodsukker skal nemlig helst være konstant.
PPS: og der skal være norsk myseost på bordet!
