onsdag, april 01, 2015

Frisk luft til hjerte og hjerne

Jeg startede dagen med en kort løbetur i Central Park. Stille vejr med solskin - det kom der flotte billeder ud af. Særligt det med manden på :-)


Senere gik vi alle tre en slentretur gennem parken på vej til museet. Her kom vi forbi obelisken Kleopatras nål. Betagende at se - læs mere her http://en.m.wikipedia.org/wiki/Cleopatra's_Needle



Dagens højdepunkt var besøget på American Museum of Natural History 
http://www.amnh.org/ Det er en underdrivelse at berette det som stort. Enormt er mere beskrivende. Udstillingerne formidles på flere måder: lige fra den læge latinske med ting i sprit, til 1950'er displays med udstoppede pattedyr i montrer så livagtige, at man famler efter sin riffel til den mere moderne stil, hvor ting forklares i deres sammenhæng.



Selvom vi efterhånden har set mange dinosaurskeletter i både London og i Schweiz så er de stadig fascinerende. 


Det var første gang vi så denne Stegosaurus http://da.m.wikipedia.org/wiki/Stegosaurus Monster flot skelet!


Triceraptoren http://da.m.wikipedia.org/wiki/Triceratops herunder skulle ifølge forskerne have været lidt smartere en Stegosaurusen. Det har angiveligt noget med hjernens størrelse at gøre. 


Vi træmænd bliver særlig betaget af et gennemskåret rødtræ (http://en.m.wikipedia.org/wiki/List_of_largest_giant_sequoias) som blev fældet i 1891 i Californien. Det var over 100 meter højt og 1400 år gammelt. Tænk hvad det har været vidne til...


En blåhval i fuld størrelse imponerer:

Her ses Ditlev ved meteoritten fra Kap York (Melvillebugten) som Robert Peary fandt i 1895 og tog med til New York. De kalder den Agnighito her på museet. Vægt 34 tons.


Endelig fik vi set Lucy som blev fundet i Ethiopien i 1974 http://en.m.wikipedia.org/wiki/Lucy_(Australopithecus) Hun levede for ca 3,2 millioner år siden. 

Tilbage til nutiden gennem et besøg i Apples underjordiske butik på 5th Avenue. Egentlig manglede vi ikke noget, men det var spændende at se konceptet: dyr adresse, masser af produkter udstillet, masser af ansatte til hjælpe med køb og opsætning af produkter (både engelsk og spansk) og masser af kunder!


Slut på en god dag. Vi lavede en hurtig chili con carne med produkter fra det økologiske supermarked som snart ruinerer os, men som er det eneste vi kender.